Virkemiddel-kort
Det er vigtigt at engagere virksomhederne og borgerne i kommunen i planlægnings-processen for at skabe ejerskab til resultatet. En metode til at skabe dette engagement er at holde workshops, hvor repræsentanter for de vigtigste aktører i kommunen konkurrerer om at udvælge de bedste virkemidler til grøn omstilling. Konkurrencen kan f.eks. foregå på den måde, at deltagerne opdeles i et antal grupper med ca. 6 personer i hver, og at hver gruppe får i alt 15 - 20 virkemiddelkort inden for energi, industri, transport og bygninger. Gruppen skal så blive enig om at vælge de 6 kort, der giver størst CO2-reduktion. De ansvarlige for processen vælger de 15- 20 strategirumskort ud fra de 102 kort, der pt. findes.
Strategirumskortene er også blevet anvendt i en screenings-proces, hvor deltagerne starter med alle 102 virkemiddelkort, og så via flere workshops bliver enige om, hvilke 5 - 8 virkemidler, der skal satses på.
Strategirumskortene spiller godt sammen med de scenariemodeller, der ligger på denne platform. Scenariemodellen kan bruges til at bestemme CO2-konsekvernerne af de forskellige virkemidler, og det samlede resultat af strategiprocessen kan direkte indlæses i scenariomodellen.
I kan se eksempel på et strategirumskort, og I kan se navne på alle 102 kort ved af klikke her.
I kan få strategirumskortene for Bygninger her
I kan få strategirumskortene for Transport her
I kan få strategirumskortene for Energi og Industri her.
Når Strategirummet bruger virkemiddelkortene, sorterer vi dem på en måde, at når vi printer 4 slides på hver side, passer det samme på den måde, at vi bagefter kan skære A4-siden i fire stykker, og derved få et virkemiddelkort (forside og bagside) for hvert virkemiddel. Det er den måde kortene vedr. Transport og Bygninger er sorteret. Energi- og Industri er sorteret på en anden måde.