Scenarieteknikken blev grundlagt i Frankrig i 1950-erne, af filosoffen Gaston Berger. Den blev for alvor kendt efter oliekrisen i 1970-erne, fordi Pierre Wack fra Shell anvendte scenarioteknikken til at forberede Shell på oliekrisen. Det betød, at Shell som den eneste af de "Syv Søstre", kom styrket ud af oliekrisen. Pierre Wack tilhørte den franske skole for scenarioteknik. Hvis du vil forstå scenarioteknikken vil jeg anbefale, at du læser Michel Godet's bog: "Strategic Foresight", som er frit tilgængelig på en.laprospective.fr

I den franske scenarioteknik er scenarierne forskellige omverdens-billeder, som beslutningstagerne ikke kan påvirke, og som definerede fremtidige trusler og muligheder. Der er derfor fokus på de hændelser, der kan ændre de aktuelle eksterne trends og/eller som ændre den måde omverdenen balancerer mellem forskellige målsætninger (klima, miljø, økonomi, fællesskab, forsyningssikkerhed mv.). I det følgende kalder vi dem "Omverdens-scenarier".

Efter oliekriserne i 1980-erne er der udviklet mange scenarier baseret på forskellige strategiforløb, hvor beslutningstagerne selv kan vælge, hvilken strategi, de vil følge. Scenarierne består at forskellige strategiske veje til et givet mål. I det følgende kalder vi dem for "Strategi-scenarier".

Omverdens-scenarier

Historien viser, at der med jævne mellemrum opstår hændelser, der ændre nogle vigtige megatrends, og/eller ændre den måde, samfundet balancerer mellem forskellige samfundsmæssige mål. Derfor giver det mening at forestille sig, hvilke sandsynlige hændelser, der kan ændre rammebetingelserne for de strategiske valg, man skal beslutte. Med denne viden kan man forbedre den valgte strategi, så den bliver mere robust og/eller fleksibel.

Omverdens-scenarier skal opfylde følgende krav. De skal være: 

• Hændelsesorienterede (Scenarier adskiller sig fra almindelige prognoser ved, at de er diskontinuerte, og rummer nogle hændelser, hvis konsekvenser ikke kan beskrives ved almindelige fremskrivninger)
• Konsistente (Scenarier er konsistente billeder af fremtiden)
• Sandsynlige (De centrale beslutningstagere skal tro på, at scenarierne kan blive til virkelighed)
• Relevante og betydningsfulde (Scenarierne beskriver rammebetingelser, der er afgørende for det strategiske beslutningsgrundlag)
• Gennemsigtighed (Scenarierne skal dokumenteres så brugerne kan gennemskuelige, hvordan de er blevet til)

 Den største udfordring ved at lave Omverdens-scenarier er den tid, processen tager. Det gode er, at udbyttet er meget større end omkostningerne.

Faldgrupperne er:

• Man går for hurtigt i løsningsmode
• Det handler ikke om at skabe konsensus i gruppen, men om at for kortlagt forskellige muligheder
• Det vanskelige er ikke at blive enig om valgene. Den egentlige udfordring ligger i at sikre, at deltagerne stiller de rigtige spørgsmål
• Et problem som er vel beskrevet, og hvor deltagerne alle har ejerskabet til problemet, er halvt løst

Strategi-scenarier

Strategi-scenarierne beskriver forskellige strategiske veje til at nå et givet mål. Det kan f.eks. være en strategisk satsning på en bestemt energitype eller teknologi. Forudsætningen er, at de nuværende eksterne trends, beslutningstagerne ikke selv kan påvirke, er uændrede i forhold til nutiden.

Strategi-scenarierne hjælper beslutningstagerne til at blive skarpere på deres fælles prioriteringer.

Kvantificering af scenarier

Der er ingen tvivl om at strategi-scenarierne skal kvantificeres og prissættes. Men der er uenighed om hvorvidt "Omverdens"-scenarierne også skal kvantificeres. 

På e2g-platformen har vi besluttet, at Omverdens-scenarierne skal kvantificeres. Både fordi det er nødvendigt at man man løbende kan holde øje med hvilke af scenarierne der udgør den mest sandsynlige fremskrivning, fordi man via kvantificeringsprocessen sikre at scenarierne er konsistente og fordi man får inspiration til nye innovationer via kvantificering og modelanalyser.