Opgaveformulering

Opgave

  • Hvor fører de sidste 15 års udvikling Verden hen, hvis tendenserne fortsætter frem til år 2100, og hvad betyder det for klimaet?
  • Hvilke centrale trusler og muligheder påvirker menneskehedens muligheder for at nå Paris-målet?
  • Beskriv nogle scenarier baseret på disse trusler og muligheder
  • Lav et estimat af de nøgletal som bruges i Klima-Scenarie-Modellen - for hver af jeres scenarier
  • Indsæt nøgletallene i modellen, og beregn temperaturændringerne
  • Hvis der ikke er nogle af jeres scenarier, der opfylder Paris-målet, skal I lave den mest realistiske fremskrivning, der opfylder målet
  • Dokumenter processen

Vigtigt

  • Til den første opgave kan I med fordel bruge "The Very Simple Climate Model"
  • I skal bruge tid på den fase, hvor I drøfter trusler og muligheder. Her skal I være åbne for hinandens input. I behøver ikke være enige om scenarierne, men der skal være mindst en i gruppen, der tror på scenariet
  • Leg med Klima-Scenarie-Modellen og find ud af, hvilke nøgletal, der betyder noget, og hvor vigtig hastigheden i omstillingen er
  • Kvantificeringsprocessen er vanskelig. Brug ikke alt for lang tid på det. Gør jeres egne antagelser og brug ikke så meget tid på de prognoser, andre har lavet
  • Brug tid på at dokumentere resultatet

Aflevering

  • Hvis jeres underviser har formuleret opgaven, er det selvfølgelig vedkommende, der skal gennemgår og kommentere opgaven
  • Under alle omstændigheder på I meget gerne sende resultatet af jeres projekt til fn@strategirummet.dk. Så vil jeg gennemgå opgaven, og kommentere den. Jeg vil så tage stilling til, om den skal inkluderes i samlingen af eksempler, der vises på platformen