Selvom det produkt som forbrugerne modtager -elektricitet - er det samme overalt på jorden, ser det system som nationalstaterne har opbygget til produktion og distribution af elektriciteten meget forskelligt ud. Forskellene skyldes naturgivne forhold, forskellige erfaringer med hensyn til organisationsstruktur samt de enkelte landes satsninger på forskellige teknologiske visioner.

Der er nogle permanente trækkræfter, der med varierende styrke påvirker billedet af energisystemet. Den øjeblikkelige styrke af trækkræfterne bestemmes af, hvordan opinionsdannere og iværksættere bruger aktuelle hændelser eller trusler om hændelser som argumenter for deres sag samt de eksisterende magtstrukturers styrker og interesser.

Når man skal tegne historien, skal der være følgende elementer i billedet:

• Aktørerne (de nuværende magthavere, de der ønsker at overtage magten, idealisterne, de visionære teknikere, de professionelle opinionsdannere, ejerne/investorerne)
• Trækkræfterne og de typer af hændelser, der forstærker kraften
  • Økonomisk vækst (højkonjunktur, tiltro til fremtiden, effektivitet)
  • Forsyningssikkerhed med billige råvarer (krige, terror, karteldannelser, overophedet vækst)
  • Sikker forsyning til forbrugerne - undgå strømafbrydelser (ekstreme vejrforhold, menneskelige og tekniske fejl, manglende kapacitet)
  • Miljøkrav (miljøkatastrofer, forringet sundhedstilstand, ny viden om mulige miljøkatastrofer eller sundhedsproblemer)
  • Social ansvarlighed (arbejdsløshed, ikke-konkurrencedygtig, dårligt arbejdsmiljø, manglende viden)
  • Kampen om magten over energisystemet (krav om ændret organisation, krav om effektivisering, nye ambitiøse aktører på banen)
• Elsystemets reaktion på trækkræfterne (centraliseret eller decentraliseret organisation, udbygning med ny kapacitet af samme type som det gamle, ombygning af eksisterende anlæg, F&U inden for nye teknologier, effektivisering, etablering af rensningsanlæg på gamle produktionsteknologier, skrotning af eksisterende anlæg, etablering af nye typer store anlæg, etablering af nye typer små anlæg)

Historien viser også, at de energiteknologiske visioner, der på samme tid har kunne tilgodese forskellige trækkræfter har været vinderteknologierne samt de investeringer, der har givet det bedste afkast. Endelig viser historien, at der ofte sker et magtskifte, når den økonomiske udvikling går i den forkerte retning.

På det overordnede økonomiske område viser historien, at de store økonomiske skoler har hver deres storhedstid som udrinder, når den økonomiske vækst i en periode stopper:

• Adam Smith frem til krisen i 30-erne
• John M. Keynes fra 30-erne til krisen i 70-erne
• Milton Friedmann fra 70-erne til 90-erne
• Adam Smith fra 90-erne og indtil nu.

På det mere lokale plan skifter vi beslutningstagerne ud, når det begynder at gå dårligt.

Der er ikke noget der tyder på at indholdet i ovenstående historiebillede ændrer sig væsentligt i fremtiden. Internationaliseringen betyder, at aktørrummet udvides. Der vil løbende komme nogle hændelser, der påvirker styrkeforholdet mellem trækkræfterne.