Brugen af System Services Market Simulator starter med, at aktørerne vælger den fleksibilitets-teknologi, de vil råde over. De får så udleveret en vejledning, med tekniske og økonomiske data for deres teknologi.
Af vejledningen fremgår det også, hvilke indkøbte mængder og priser for de forskellige typer systemydelser der har været de sidste fire uger.
I SSMS-modellen kan du finde de krav, du skal leve op til med hensyn til varmeproduktion, køling, opladning af elbiler mv.
Vindmølleejere og ejere af solceller kan se prognosen for næste dags produktionen på deres anlæg.
Du starter med at lave en forventet strategi for din indmelding til spotmarkedet baseret på en prognose for elpriserne for det næste døgn.
Det er på basis af denne strategi, du forbereder indmeldingerne til markederne for systemydelser.
Vi starter med markedet for aFRR. Du overvejer på basis af din strategi for indmelding til spotmarkedet, hvilke timer du kan byde ind med et symmetrisk bud.
Herefter bestemmer du budstørrelse og pris.
Når alle aktører har leveret deres bud, lukker markedet, og administrator beregner, hvilke bud der bliver accepteret, fordi de er de billigste.
Resultatet af skæringspunktet mellem udbud og efterspørgsel meldes ud til aktørerne, så de kan se, hvad de har solgt på aFRR og til hvilken pris.
Dernæst går vi til markedet for FCR, hvor buddene bliver givet i 4-timers blokke. Når buddene er indgivet, lukker markedet, og administrator beregner, hvem der får accepteres deres bud. Resultatet sendes ud til aktørerne.
Herefter starter markedet for mFRR, på samme måde som de to andre markeder.
På dette punkt i simuleringen indmelder aktørerne til spotmarkedet. De kender prognosen for næste dags elpriser, og de ved også, hvad de har solgt på markederne for systemydelser, og hvad de derfor skal leve op til.
Hvis deres anlæg pga. salg af systemydelser skal køre en bestemt time, skal de som producenter indmelde en meget lav elpris for den mængde, de har solgt som systemydelser og som el-forbruger skal de indmelde en meget høj købspris.
De skal endvidere opfylde de behov for varmeproduktion, køling og opladning af biler, som der fremgår af vejledningen.
Når alle har indmeldt til spotmarkedet, lukker markedet, og administrator viser, hvor meget hver aktør har købt og solgt på spotmarkedet time for time. Denne beregning foretages ud fra nogle faktiske spotpriser, som administrator har indlæst. Priserne fastlægges således ikke ud fra de bud, aktørerne har givet.
Nu kan administrator se, om der er nogle af aktørerne, der ikke kan opfylde deres forpligtelse på markedet for systemydelser.
Nu starter simuleringen af markedet på time-niveau.
Administrator beregner for den aktuelle time de ubalancer, der opstår ved at vind- og solprognosen ikke svarer til virkeligheden. Modellen er endvidere indrettes således, at den kan regne med havarier at anlæg, hvilket også påvirker ubalancerne.
Vindmølleejerne og ejerne af solcellerne får nu at vide, hvor langt deres prognose ligger fra de virkelige produktioner. De får herved mulighed for at indmelde disse prognosefejl på regulerkraft-markedet.
Nu simulerer vi så regulerkraft-markedet for den pågældende time.
Aktørerne melder ind med opregulerings-mængder og priser samt nedregulerings-mængder og priser.
Når buddene er indgivet, lukker markedet, og administrator beregner, hvem der har vundet buddene, og hvilke priser der er for opregulering eller nedregulering.
Resultatet af regulerkraftmarkeds-simuleringen meldes ud til aktørerne.
Når vi har gennemgået forskellige timer, stopper simuleringen.
Herefter beregnes indtægter og udgifter for aktørernes ageren på de forskellige markeder.
Arbejdet med SSMS slutter med en oversigt og en diskussion af de forskellige aktørers ageren på markederne.
