Køb af licens til database eller køb af kildetekst
Udover at købe licens til at bruge Strategirummets udgave af Power Market Simulator (PMS) er der to andre muligheder, du kan vælge:
- Du kan få din helt egen PMS-database, hvor du kan indsætte data og opdeling af prisområder. Når du kører PMS på Strategirummets server, vælger du hvilken af databaserne, data skal hentes fra. Du bestemmer selv, om der er andre, der også skal have afgang til dine data
- Du kan købe kildeteksterne, hjælpeværktøjerne og databasen, og videreudvikle dine egne versioner af modellen
Målgrupperne for "Køb af licens til egne databaser" og "Køb af kildetekst" er:
Køb af licens til egen database:
- Du er en virksomhed, der ikke selv har en analysemodel. Virksomheden ønsker selv at kunne analysere fremtidige indtjeninger for eksisterende og nye el-anlæg med egne data og uden brug af eksterne model-specialister og eksterne konsulenter
- Du er en virksomhed, der selv har en avanceret markedsanalyse-model; men har brug for et værktøj, hvor I kan anvende egne data, og:
- som hurtigt kan give svar på nogle spørgsmål
- som kan bruges til screening af projektmuligheder
- som kan bruges til test af egen model
- som kan bruges generelt i virksomheden af ikke-specialister
Køb af kildetekst + database + hjælpeværktøjer
- Du er en virksomhed, der ikke har en avanceret markedsanalyse-model
- Du ønsker:
- at opbygge analyse-kompetencer internt i virksomheden
- at indsamle og bruge egne data til analyser
- at kunne lave dine egne ændringer til analyse-modellen
- eventuelt at markedsføre analyser, lavet med din egen version af PMS
I forbindelse med beslutning om hvorvidt du skal anvende den almindelige eksport/import funktion i PMS til at gemme dine egne opdelinger af prisområder og data, eller om du skal købe licens til din egen database, er der følgende vigtige opmærksomhedspunkter:
- Export/Import-funktionen i PMS er ikke tænkt og opbygget som en ekstra database. Systemet er udviklet til, at brugeren kan gemme de ændringer, brugeren laver, når man analyserer et system, der som primær datakilde har PMS-databasen. Ændringerne via Export/Import gemmes i Umbraco-databasen i nogle tekstfiler.
- Når man køber licens til databasen, kan man indsætte egne data i PMS-sql-databasen. Herefter kan man direkte tilgå disse data når man kører PMS. Det skaber lettere adgang og meget større sikkerhed.
- Hvis man f.eks. vil opdele eksisterende prisområder i delområder med henblik på test, kan man klare sig med køb af licens til PMS-Experimental. Hvis man derimod ønsker at bruge opdelingen mere permanent, bør man købe licens til databasen, for så kan man gemme opdelingen i databasen og på verdenskortet. Man får herved mulighed for at indlæse forskellige profiler for elforbrug, sol, vind og vand i de opdelte områder
Licensen til PMS-databasen er gratis, hvis man stiller de databaser, man udvikler, gratis til rådighed for alle. Ellers koster en licens 15.000 kr. hvert halve år samt 2.000 kr. ved hver upload til Strategirummets server.
I forbindelse med at man overvejer at købe kildetekst, hjælpeværktøjer og database er der følgende opmærksomhedspunkter:
- Hvis man har ønsker til nye funktioner i PMS eller til ændring af eksisterende, bør man købe modellen. Strategirummet vil løbende implementere nye funktioner i vores version af PMS, men vi implementerer kun de funktioner, der har en bred målgruppe
- Kildeteksterne til PMS er veldokumenteret, og modellen er bygget struktureret op, så det er forholdsvis let at overtage modellen, hvis man har medarbejdere, der har kendskab til C+ og Java
- Hvis man ønsker at markedsføre analyser, der er foretaget med ens egen version af Power Market Simulator, skal man købe modellen
Hvis du vil undersøge muligheden for at købe kildetekst, database og hjælpeværktøjer, skal du skrive en mail til fn@strategirummet.dk.
Her er et link til en standard-aftale vedr. køb af kildetekst + database + hjælpeværktøjer.