Pengestrømsanalyser

Pengestrømsanalyser

Med modellerne Balmorel, Energy Plan mv. kan man beregne samfundsøkonomisk optimale udbygninger af energisystemet under givne overordnede rammebetingelser. Men hvis de aktører, der skal investere i den optimale udbygning ikke har incitamenterne til af foretage investeringerne, bliver planen ikke realiseret. Derfor er det vigtigt at supplere den samfundsøkonomiske beregning med en pengestrømsanalyse, der viser hvad de vigtigste aktører tjener eller taber ved at være med til at realisere planen. Denne type beregninger bliver hurtigt meget komplekst, idet der indgår mange interessenter med mange forskellige interesser og præferencer. E2G-kortene kan bruges til at skabe overblik over aktørerne og deres interesser. Ved at bruge E2G-koordinaterne kan man på en unik måde identificere aktørerne i tid og rum.

Det er ønsket, at der gennemføres nogle projekter hvor samfundsøkonomiske strategiplaner udvides med pengestrømsanalyser og hvor E2G-kortene bringes i anvendelse, og at resultaterne af disse analyser lægges på E2G-platformen. Pengestrømsanalyser er tidligere bragt i spil i projektet: ”Integreret Ressourceplanlægning” (1992-94) og i Elsams indledende analyser af decentrale kraftvarmeværker på markedsvilkår i 2001 – 2003.

I de følgende slides illustreres fremgangsmåden i pengestrømsanalyserne. 

Scroll for at forsætte

Strategiplan

Den samfundsøkonomiske strategiplan kan være et udgangspunktet for pengestrømsanalysen

  1. På baggrund at den samfundsøkonomiske modelberegning, kvantificeres eventuelle ændringerne i markedspriser, tilskud samt handels- og produktionsvolumener

  2. Ved hjælp af E2G-kortet over de ændrede energistrømme identificeres de aktører, der påvirkes af strategien

  3. Hvis de pågældende aktørers beslutningskæder allerede er kortlagt på E2G-platformen bruges denne kortlægning, ellers kortlægges aktørerne og resultatet lægges på E2G-platformen

  4. Der opstilles en kvalitativ oversigt over, hvilke aktører der taber og vinder ved de aktuelle ændringer

  5. På basis af denne oversigt udvikles der en model, der kan beregne de aktuelle pengestrømme i et business-as-usual forløb, hvor der ikke ændres på lovgivningen eller organiseringen

  6. Hvis pengestrømsanalysen viser, at der er aktører, der er vigtige for gennemførelse af planerne, der taber på at være med til at realisere planen, analyseres forskellige mulige ændringer i rammebetingelserne og organiseringen, som kan føre til, at de vigtigste aktører alle får et incitament til at være med til at realisere planen

Du har nået enden af dokumentet